Det blev til
en omgang indisk pegemad fra menukortet, da tjeneren havde svært ved at
forklare, hvad ’Tandoori Roti’ og ’India Gate Mix’ var og efter vi havde delt
en flaske vin og spist os mætte, tog vi til midnatsmesse i St. John’s Church.
Jeg indrømmer blankt, at det ikke var det samme som Sct. Clemens Kirke
juleaften, men det var fedt på en anden måde! Den løsslupne og uformelle
stemning, man finder i den engelske kirke, er så udansk, og den mindede mest af alt om
de indtryk, jeg fik med mig fra en kirke i Harlem i New York for nogle år
tilbage. Det er ikke blot den bramfrie gospelsang, der ubesværet kommer ud af
de dragtklædte, fantastiske negere, der må have lunger på størrelse med
køkkenrullerør! Også menighedens impulsive ”Praise the Lord” og ”God the
Almighty, you’re my saviour!” og stærke fysiske reaktion på de ord, der bliver
prædiket om, er en meget speciel oplevelse og på samme tid utroligt rørende.
Præsten holdte også en rigtig god prædiken om, hvordan mennesket kan have nemt
ved at tro, at dommedag er nær og at aliens kommer med julegaverne – alt imens
at ’Peace on Earth,’ ’Good Will,’ ’Justice’ og ’Peace’ er langt sværere at
forholde sig til. Budskabet lød ’Don’t loose hope,’ og det var ca. heromkring,
jeg – klodset, som jeg er – sparkede
min fod ind i vores medbragte pose, der indeholdte et udvalg af øl og vin. Planen
var nemlig efterfølgende at tage en bytur i Brick
Lane-området, hvortil Chloés kommentar var: ”But you can’t go to heaven AND
hell all in one night!” Byturen endte da heller ikke helt som planlagt, da mit
talent for at finde rundt svigtede og vi i stedet endte i East Ham. Det slog
dog ikke humøret ud, og vi kom alligevel først hjem tidligt på morgenen.
Den 25. december, Christmas Day, troede jeg for en stund, at
julen ville blive aflyst. Chloé havde dagen forinden indledt et ophidsende
skænderi i telefonen med sin kæreste, Leon, og da hun begyndte at ryge, var jeg for
alvor klar over, at den var gal, da hun ugen op til jul forsøgte sig med
duftspray og diverse udluftningsmetoder i et panisk forsøg på at gøre hushbulen
til en ikke-ryger lejlighed, da Leon ikke vil have hun ryger. Så da jeg
alligevel så Leon ved fordøren omkring middagstid for at løse tingene, var det
en lettelse der fyldte mig. Julen var IKKE aflyst!
Selskabet var
sjovt repræsenteret: Pil, Leon, Chloé og hendes rigtig søde veninder Melanie og
Rabia. Mel besluttede sig for at komme i sidste øjeblik (pga. skænderi med
kæresten…) og muslimske Rabia ’synes, det kunne være sjovt at prøve at fejre
jul.’ Efter den traditionelle engelske julemad spillede vi ’Charades’ og
hyggede. Pils og mit indslag på menuen var den danske juledessert, ris à
l’amande, som endte okay, trods vi måtte ty til lidt alternative ingredienser.
Herefter fortsatte gavefesten ud på aftenen og jeg fandt også tid til en lille
Skype-session med vennerne i DK, der var mere end klar til at invaderer
Storegade i Randers! Jul i London var en rigtig god oplevelse og på mange måder
minder engelsk og dansk jul om hinanden.
Nu er der sagt farvel til Pil og i morgen ankommer den
bedste ’julegave’ til London. Mine forældre kommer nemlig på et lille visit og
bliver her over nytåret.
Rigtig glædelig jul og godt nytår
XXX
Sød veninde den 24. december
Der blev sunget massere af 'carols' i kirken, og jeg sendte en varm tanke til min tidligere musiklærer, da det uden tvivl er hans fortjeneste, at jeg kendte dem alle sammen
I aftenens anledning forkælede vi os selv med en dejlig, dansk øl...
... og dette opsumerer meget fint, hvordan aftenen udfoldede sig
'Christmas Eve' drak vi champagne fra Harrods. Mindre kunne ikke gøre det (og Leon arbejder som fodboldspiller, og havde fået den i sponsorgave...)
Julemad alá England
Det forsonede par ;-)
Alternativ "kirsebærsovs"
Rabs fik mandlen og blev fan af at fejre jul
... og der åbnes gaver
Ingen kommentarer:
Send en kommentar