COLORS OF LONDON

I mandags var der Summer Bank Holiday i England, hvilket betød, at stort set alle butikker var lukkede. Derfor var det super, at der selvsamme dag blev afholdt et farverigt og vovet karneval i Notting Hills gader, som i dagens anledningen havde forvandlet sig til fest og glade dage. De pulsende, latinamerikanske rytmer og kontrasten mellem de dyre Notting Hill-kulisser og maskeraden var en sjov og excentrisk oplevelse! Alle størrelser og højder havde iført sig udfordrende outfits og krigsmaling fra top til tå, og det var herligt at se, hvordan alle følte sig smukke og dejlige.

For en uge siden ankom endnu en Randers fyr desuden til KFUK – Anders hedder han, og tirsdag aften havde han og Christian inviteret til fodboldkamp på Luftus Road Stadion. Det var frygtelig hyggeligt, selvom man vist godt kan sige, jeg var på udebane ;-) Kampen mellem Queen Park Rangers og Walsall endte 3-0, og jeg undgik - tror jeg - pinlige udtalelser i de 90 minutter!

I dag har jeg været til jobsamtale ved 'Skagen Denmark' i Westfield centeret, der ligger lige ved siden af OL-byen. Jeg håber inderligt - efter 10 dages intens jobjagt - at jeg får det :-) Kryds fingre!

Notting Hill bød i den grad op til gadefest i eventyrlig, latinamerikansk stil. Det var svært at capture the feeling, men det fremgår vist alligevel ud fra billederne, at der var fest

Drengene var ganske tilfredse, da jeg gav fadøl! Anders og Christian havde bildt mig ind, at det er fast kutyme, at man giver omgang til sin første London-kamp – men jeg gjorde det nu mest fordi, de faktisk havde lyst til at se kampen med mig! Det er mere, end hvad jeg er vant til hjemmefra, for min far slæber mig da kun en sjælden gang med på Randers Stadion ;-) ”Hvad nu hvis du siger noget dumt, Maria? Jeg vil sgu også godt kunne se gutterne i øjnene efter kampen!”

KFUK huset i modlys! Anne, Emma, nyankomne Catrine fra Lemvig og jeg bor øverst i "prinsessetårnet" 

Dette billede af Big Ben, rød bus og paraplyer fik også lige sneget sig med i dag. Det imponerer mig stadig, hvor forberedt og paraply-bevæbnet folk er! Så snart, det begynder at dryppe, flår alle en paraply frem. Det regner godt nok også rimelig tit, men det er nu alligevel lidt sjovt

FUNdon

Jeg er stadig i gang med den store jobjagt, og den har hidtil ført en del sjove oplevelser med sig. Jeg har blandt andet været til et noget besynderligt jobinterview ved The Ethiopian Coffee Company, der havde søgt en barista. Anteneh fra Etiopien kontaktede mig i mandags og ville gerne mødes til et interview i forretningens Coffee Lounge, Ground Control. Vi fandt hurtigt ud af, at han ikke havde det job, jeg søgte, da han kun kunne tilbyde et par dage om ugen til at brygge kaffe på et marked. Alligevel skænkede kaffemanden en dejlig kop café latte og en hjemmelavet scone, og de næste 45 minutter var jeg – uforstående om, hvad hans egentlige motiv nok i virkeligheden var - tvangsindlagt til at høre om hans canadiske ven, som elskede danske piger; hans ekskone, Polly, som han havde forretningen med; alle de ansattes svagheder og kvaliteter; historien om hvad en rastafari i virkeligheden er; hvor svært han havde det, da han flyttede hertil; om alle hans kvindelige beundrer og så videre. Det var også drønhamrende hyggeligt. Men. Pludselig trådte det flinke, radmagre, sixpence-bærende, canadiske tårn - med en forkærlighed for danske damer – helt tilfældigt ind i caféen, og det var som om, at ”jobinterviewet” ændrede sig til en blind date. Efter næsten 3 timer måtte jeg undskylde mig selv og foregive en anden aftale :-)

        Senere skrev Polly en sød e-mail om, at hvis jeg manglede extra days eller coffee training, så kunne jeg ringe til dem til hver en tid. Det er da venligt!

Tirsdag modtog jeg endnu et jobtilbud, der nok (desværre) var lidt for godt til at være sandt. Alarmklokkerne ringede allerede, da mailen poppede op i mit spam-filter - men med en nysgerrighed, der svarer til Spørge-Jørgens, blev mailen åbnet alligevel. Beskeden var fra den malaysiske advokat, Nazri Bin Hussin, der tilbød at dele 10,5 millioner US dollars 60/40, i bytte for lidt oplysninger om mit efternavn… Uvidende om hvilke interessante oplysninger det kunne være, slettede jeg mailen og dagdrømte om de 4,2 millioner, jeg i princippet lige havde ført i min mail-skraldespand.

Jeg er desværre stadig uden job, selvom jeg har afleveret urimeligt mange ansøgninger. Finanskrisen og fornylige ansættelser i forbindelse med de Olympiske Lege er tydelige at mærke. Heldigvis har jeg mødt mange sjove og søde mennesker på min jobjagt, samt set nye hjørner af London - så jeg fortsætter fortrøstningsfuldt!

Søndag aften tog Anne, Emma og jeg på den australske bar, WalkAbout, for at spise.

Her endte alle KFUK-beboere desuden også efter torsdagens grill-aften i haven

Mandag aften tog pigerne og jeg til Stand Up nær Leicester Square. Det foregik ovenpå en bar i et lokale der nok højst kunne huse 25. Det var en ret sjov oplevelse

I London er der smukke og forskellige mennesker over alt! Dette festfyrværkeri af en kjole, som jeg mødte på min jobjagt nær Oxford Street, var nok næppe blevet luftet en helt almindelig torsdag eftermiddag i Randers. Her er stil ikke fast defineret og jeg er vild med det!

NY BY

Det var en presset Maria, man så, da den onde, lille Ryan Air-mand ved check-in skranken befalede 492 kroner for 3(!) kilo overvægt! Det ærgerlige humør blev dog hurtigt skiftet ud, da 4 af mine veninder fuldstændig tog fusen på mig og troppede op i lufthavnen for at tage ordentlig afsked. Jeg må tilstå, at jeg blev en smule rørstrømsk, og jeg har aldrig været god til farvel, så det blev i stedet til et på-gensyn :-)

Efter min flyve- og bustur – der føltes længere end normalt, da min kære sidemand forsøgte at springe trommehinder og øve overhåndskast med sutter – stod en sød fyr klar ved Finchley Road og tog imod mig. Christian, som tog herover sidste mandag, kender jeg lidt hjemmefra, da han er kæreste med min håndboldveninde, Julie. Han bor ligeledes på KFUK, hvor jeg hurtigt har fundet mig til rette. Pt. bor jeg sammen med Emma fra Køge og Anne fra Assens.

De seneste dage har budt på en masse praktiske gøremål:

• Jeg har anskaffet mig et Oyster Card, så jeg kan bruge tuben, så meget jeg har lyst til
• Jeg har fået oprettet et engelsk telefonabonnement, hvilket betyder, man ikke længere kan kontakte mig på mit danske nummer. Mit nye, engelske nummer er +44 7500 465662. Gem det endelig i din telefon hvis du har viber - sms’er er jeg ikke forfærdelig glad for at modtage
• Jeg har tilbudt mig selv - her mener jeg selvfølgelig min arbejdskraft - på alle barer og restauranter i Camden Town, og jeg har derudover søgt samtlige barista jobs i London
• Jeg har været til bankmøder i forskellige banker. Alle har afvist mig, da jeg hverken har egen adresse eller fast arbejde

MEN jeg har også haft tid til at:

• Se adskillige veje i Hampstead-området, som KFUK-huset ikke ligger på...
• Lære de ansattes navne i den lokale indkøbsforretning/kiosk, Tesco
• Skælde Saad på Oyster Card-kontoret ud, da han virkelig opførte sig som en r** og bl.a. nægtede at fortælle om de forskellige købsmuligheder
• Gå forbi smykker, tasker, sko og tøj der skreg efter en ny ejer (læs: mig)
• Forbedre mine (i forvejen imponerende) skills til at finde rundt i undergrunden
• Lære mit nye telefonnummer udenad
• Besigtige de 3 motionsmaskiner, som er at finde i KFUK's "træningscenter"
• Lyve mig til erfaring... I virkeligheden har jeg jo aldrig været håndboldtræner. Undskyld Starbucks!

Min fantastiske mor, Mette, Kristine, Julie, Marie og Mette havde taget fri for at sende mig afsted til London. Kan man få bedre veninder? I think not

Det er afklædte ben- og solbrillevejr i London, og jeg har ladt mig fortælle, at denne weekend er målt til de varmeste dage i London i 2012! Billedet er taget på min job-jagt rundt i Camden

Aftensmad i Hampstead Heath

 Min søster havde sneget en god-tur-til-London gave i min bagage, som så heldigt var en sød og anderledes guide om London. Da jeg synes, jeg fortjente en lille pause fra ansøgningsræset, begav jeg mig i dag over middag (efter læst guide-tip) på jagt efter ’Beigel Bagel’, som anses for at være stedet med de mest berømte bagels i byen! 

London! Du overrasker og forbløffer hele tiden! På min vej til 'Beigel Bagel' kom jeg forbi Brick Lane, og en kærlighed til det upolerede East End opstod straks. Det største indtryk, som London indtil videre har givet mig, er den altoverskyggende mangfoldighed – her er der plads til alle, og hold fast hvor er det befriende!

Det var alt fra mig denne solrige, søndag aften. Hav det rigtig dejligt!

TAKING OFF

Efter en begivenhedsrig sommer med ferie, fester, familiehygge og festivaller er det nu tid til at forlade dejlige DK for en stund. I morgen kl. 10:35 forlader jeg dansk grund til fordel for Englands multietniske og kulturelle centrum, London.

Målet med mit ophold er endnu ikke helt bestemt, ligesom jeg heller ikke har besluttet præcis hvornår, jeg vender næsen mod Danmark igen – det bliver vel, når lysten eller økonomien slipper op! So far har jeg booket en seng ved Dansk KFUK, som er et hostel, der eftersigende giver danskere en mulighed for en god base i London. Planen er dog, at jeg som noget af det første, skal finde et mere permanent sted at bo. Men med en idé om både en god beliggenhed, en ikke-alt-for-pebret husleje og eventuelle roomies (der er ”normale”), er jeg klar over, at det kan blive en svær – men ikke umulig – plan.

        Projekt ’Find job’ står dog højst på min to-do-liste. Selvom jeg synes, jeg har skrabet en mindre formue sammen ved mit vikararbejde på Blicherskolen det seneste år, er jeg klar over, den ikke rækker særlig langt. Derfor er planen, at jeg hurtigst muligt skal ud med mine hjemmeprintede ansøgninger. Rygterne siger, at dansk arbejdskraft er i høj kurs i England, så nu må vi se, om det bare er rygter…

        I begyndelsen af oktober starter jeg på en musikskole, der hedder Point Blank Music College. I marts måned besøgte jeg min veninde, Sophie, hvor jeg i samme ombæring smuttede et smut forbi skolen til en samtale og en rundvisning. Jeg skal undervises i sang indtil januar, og jeg glæder mig til nye udfordringer og bekendtskaber :-)

Jeg er lidt spændt på det her blog-halløj, da det aldrig har sagt mig noget. Men denne rejseblog bliver et forsøg på 1) at opdatere venner og familie uden en facebookbruger og 2) at undgå billede-spam og lange, kedelige opdateringer på facebook. Nu må tiden vise, om det er noget, jeg kan blive bidt af!

Kærlighed