VELKOMMEN HJEM, MARIA

Hold nu magle, hvor kan der bare ske meget på et år! For cirkus et års tid siden rejste jeg mod Englands kapital for at påbegynde mit svar på en dannelsesrejse. Jeg havde ingen idé om, hvad der ventede mig, men heldigvis gik det sådan til, at min tid i London var endnu bedre, end jeg nogensinde havde turdet håbe på.

        I dag er det 2 måneder siden, jeg forlod den engelske metropol, og jeg føler egentlig lidt, jeg skylder mig selv at runde min oplevelse af. Det er min måde at bearbejde mit ophold på. Derudover kan jeg se, at godt 10.000 har besøgt bloggen – så jeg vil også lige knytte et ydmygt tak. Hvor er det vildt, at I har haft lyst til at læse om mine oplevelser! Og tak for alle de rosende ord undervejs.

Da jeg lidt over midnat ankom til verdens navle, Rend os, blev jeg modtaget af 13 dejlige venner, som stod klar i mørket med banner og flag og øl og ”surpriiiiise”. Det resulterede i en rørt og mundlam udgave af mig selv. Det er fantastisk at vide, at et års afstand ikke har forsømt mine fantastiske, danske venskaber!

        Hen over sommeren har jeg så festet vildt og tovligt på Roskilde Festival og nydt godt af Frankrigs varme sol. Jeg har også hevet teltpløkkerne op fra Byskrivervej og residerer nu på Marselis Boulevard i Århus. Jeg er derudover startet som agent – salgsagent vel og mærket – hvilket betyder, at jeg fremover ringer og beder om bidrag til De Danske Hospitalsklovne. Ja, jeg er blevet en af de der irriterende telefonsælgere... ;-) Om en uge starter jeg på lærerseminariet og jeg glæder mig helt vildt!

Nu hvor jeg sidder og bladrer gennem de forskellige indlæg, bliver jeg alligevel overrasket over, hvor meget jeg har oplevet! Handicap OL, museumsbesøg, fodboldkampe, karneval, job-hunting, shopping på diverse markeder, en lille én efter arbejde, fødselsdagsfejring, musikskoler, musicals, racisme, at se superkendte mennesker, koncerter, fantastiske kollegaer, bøssebar, engelsk jul og nytår, ballet, forlovelsesfest, at blive forfremmet, besøg hjemmefra, festlige byture og anderledes flatmates... Listen kunne fortsætte, og jeg har oplevet meget mere, end hvad der lige har passet ind i de 36 blogindlæg, det er blevet til! Desuden vil jeg lige tilføje en kommentar til det sidste punkt "anderledes flatmates"...
        I februar fortalte jeg om Paul, der nyligt havde overtaget Simones værelse i lejligheden. Paul og jeg kom aldrig så godt ind på hinanden. Han var der bare. Og han snorkede, højt! Og han var dårlig til at rydde op efter sig selv. Og han gik tit rundt kun iført boxershorts. Nej bedstevenner, det var vi ikke! I forgårs sendte Chloe så et link til mig, hvor Paul optræder i Pendulums musikvideo til sangen 'Slam'. 19 millioner har allerede set videoen, og det er da godt, jeg først ser den nu, hvor jeg er på dansk grund! Jesus Christ!

En smukkere afrundning på min fortælling om London skal man vist lede længe efter...

Jeg er blevet rig på indtryk og oplevelser. Jeg er blevet klogere på mig selv og andre og vores forskelligheder. Jeg har lært at tilpasse mig en – på mange måder – anderledes hverdag. Londons diversitet har forbløffet og overrasket og i særdeleshed tiltalt mig. Jeg er ikke færdig med London, og jeg glæder mig til at besøge mine nye venner igen!

Det var alt fra mig

XOXO

ALL GOOD THINGS COME TO AN END

HOLD NU FAST hvor er de sidste to uger bare fløjet afsted. Lige pludselig stod jeg der midt i en morning brief og så blev det annonceret, at det var min sidste dag på job. Nå ja. Og det var trist. Rigtig trist. Men jeg managed at komme gennem fredag - kun med tårer i øjnene et par gange.
        Og Cleonie de Vill havde købt en lille farvel-gave. Fra hende til mig. Jeg fik en Oyster-card holder, hvorpå der står London town med en cockney accent. For så ville jeg aldrig glemme London. Jeg nænnede ikke at fortælle hende, at vi ikke har Oyster-kort og undergrund det sted, jeg flytter hen. Men hvor var det sødt af hende. Og Chloe grinte og sagde, at jeg virkelig må være et godt menneske, når jeg kan omvende så strid en heks fra at hade mig til at kunne lide mig. For blot 6 måneder siden var min irritation over Cleonies mobberi så stor, at jeg opdigtede farvel-din-kæmpe-bitch-sætninger i mit hoved. Da hun er meget religiøs, var mit bedste bud på min afsked denne: "Cleonie just so you know - I don't judge you. God does..." Og så ville jeg knipse med fingrene, kaste mit hår over skulderen og "RESPECT" med Aretha Franklin ville springe ud af højtalererne mens jeg vendte mig og gik. Men er der noget, jeg har lært, så er det, at man skal dræbe negativitet med positivitet.

Og lørdag inviterede jeg så alle mine venner til leaving drinks. Jeg var både imponeret og rørt over, at næsten 30 personer kom. Og selvom alle var broke-asses, da det var weekenden før payday, var alle gavmilde med drinks og shots og flere shots. Og jeg blev tipsy(++) og alle mine farveller blev ikke så rørstrømske, som de ville være blevet i ædru tilstand! Win. Men jeg havde en vildt god aften, og da jeg dagen efter tog den famøse walk of shame fra vest til øst London, spottede jeg først halvvejs, at jeg stadig bar Gary's afskeds... bidrag. En I-LOVE-COCK batch. Fedt nok.

I dag har jeg pakket. Eller jeg forsøger stadig. Mit måske-jeg-får-brug-for-det-om-et-halvt-år- og den-sål-kan-limes-fast-igen!-hjerte bløder. Al for mange ikke-udslidte sko og trøjer er smidt ud og jeg kan stadig ikke få alt til at være der. Ryanair får et opkald i morgen tidlig.
        Her til aften bestilte bedste, Chloe og jeg takeaway og skålede med champagne i glassene. Jeg har virkelig været heldig med så dejlige flatmates.

Jeg bliver ved med at nævne dette mantra for mig selv: "Don't cry because it's over - smile because it happened."

TWO WEEKS NOTICE

Jeg var så tæt på at melde mig syg i fredags. Jeg havde på ingen mulig måde lyst til at aflevere min opsigelse. Chloe fortalte mig, at jeg var en 'chicken' og en 'big pussy'(...) og at jeg godt kunne se at komme afsted... Jeg ved ikke, hvad det var, der skræmte mig så meget. Eller jo. Jeg var totalt bange for, at min Store Manager ville råbe og skrige og sige, at jeg godt kunne tage hjem igen.

På min vej til arbejde indøvede jeg min opsigelses-tale, selvom jeg bare vidste, at når jeg sad inde på kontoret i løvens hule, ville det blive til noget ala: "Hi Ella. Øhm can I talk to you øhm for a minute. It's just because I've decided øh to øhh move back to mmh Denmark." 

Da jeg mødte ind med et stk. stadig ukrøllet resignation letter, og havde talen klar og parat i hovedet, holdte hun dæleme job-interviews. Så jeg udskød den svedperle-provokerende samtale til senere... DUM IDÉ! Firmaets loss prevention-fyr dukkede uanmeldt op i løbet af dagen, og udspurgte ansatte om diverse ting og sager. Ella var IKKE glad. Og ikke nok med det... Da jeg endelig fik samlet mod til mig, og satte kursen mod kontoret, fandt jeg et stk. råbende Store Manager: "I'm furious. I'm going home. NOW!" Dagen inden blev en kollega nemlig fyret, og hans far var nu - svært utilfreds - troppet op og efterlyste en forklaring. Ella tog hjem. Og jeg var nødsaget til at aflevere min opsigelse til Cleonie.

Cleonies reaktion kom fuldstændig bag på mig. Hun sagde, at hun vidste, at de andre managere ville blive kede af at høre det, men at det var helt okay. (Måske var det fordi, hun blev oprigtigt glad for nyheden. Nu-slipper-jeg-af-med-dig-agtigt.) Men pyhaa! Jeg blev så lettet, at jeg kom til at invitere hende til min afskedsfest. Haha

Dagen efter stødte jeg så på Ella, der inviterede mig ind på sit kontor. Her gav hun mig et kæmpe kram og udtrykte sin ærgelse over, at jeg skal tilbage til Danmark og læse til lærer (har jeg egentlig nævnt, at det er planen??). Hun fortalte, at hvis jeg nogensinde fortrød min beslutning, så ville hun til hver en tid tilbyde mig en manager-stilling. Hun var overraskende sød og spurgte endda, om jeg kendte nogle 'danskere som mig', som manglede et job. Så hvis jeg kender sådan een: Giv lyd og jeg skal skabe kontakten.

Nu er det officielt. Om to uger pakker jeg mit London-liv ned i et par støvede kufferter... Men inden da har jeg inviteret alle de søde mennesker, jeg har mødt under mit ophold, til en festlig aften i London.

Vi ses snart Danmark! Jeg er utrolig trist over at skulle forlade mit London-liv, men jeg glæder mig også rigtig meget til at komme hjem til alle dem, jeg elsker, og som elsker mig. Jeg føler mig ret heldig - også selvom det bliver et 'bittersweet farewell' :-)

RETUR

-billetten er i hus. Pak-dit-London-liv-sammen kommer virkelig tæt på nu. 21 dage... Heldigvis har jeg også netop købt dette års Roskilde Festival-billet. Det holder humøret lidt oppe på denne ellers sørgelige dag.

I overmorgen afleverer jeg min two weeks notice. Er der noget, der kan gøre mig nervøs, ER DET DET! Jeg har ingen idé om hvordan min Store Manager og Department Manager vil reagere.

For nogle uger siden meddelte jeg også bedste og Chloe, at jeg rejser tilbage til Dane-land om en måned. Det endte i en emotionel snak, hvor Chloe krængede sit hjerte ud, og fortalte, jeg var som den lillesøster, hun aldrig havde haft. Og jeg er enig med hende - det er et specielt forhold, vi har. Jeg vil sent glemme de sindsyge historier, hun dagligt underholder med. Vi er fra to vidt forskellige virkeligheder, så det har virkelig været et berigende venskab.

I weekenden besøgte min dejlige barndomsveninde, Sophie, mig. Hun boede i London sidste år, så vi nød bare "vores" by og legede lokale. Weekenden handlede om standup, solskin, Brad Pitt, sushi, Dog Star, vodka, piercinger, is og sladder.

 Der var fest i Brixton

Lækkert vejr hele weekenden

FARVEL og send mig en varm held-og-lykke-tanke på fredag, xx

PUT A RING ON IT

Sidste uge startede med en glædelig nyhed! Tro det eller lad vær; Chloe lod sig forlove med Leon. Det er selvfølgelig dejligt for dem, men jeg selv er nu også ret begejstret! Selvom brylluppet først skal stå engang næste år, ser jeg allerede frem til fest og farver med alle Leons fodbold kollegaer... Og glæderne tages der allerede forskud på d. 15. juni, hvor parrets 'engagement party' skal holdes - en bryllupstradition, der vist ikke er nået til Danmark endnu, men det går i al sin enkelhed ud på, at bryllupsgæsterne præsenteres for hinanden, så alle "kender" hinanden på den store dag.

He liked it so he put a ring on it

I sidste uge var jeg også forbi Tech Music Schools vokalisters afsluttende eksamen. Min kollega, Alice, skulle performe i 40 minutter, så vi var nogle stykker fra arbejder, der var mødt op for at støtte hende.

Lørdag aften fejrede jeg, at jeg havde fri søndag, med en bytur jeg sent vil glemme. Eller. Ærlig talt husker jeg ikke meget. Men jeg er sidenhen blevet mindet om sjove telefonsamtaler og en højrøstet grand prix fan, der var stolt over sit hjemland. Jeg har så efterfølgende hørt sangen DK vandt med... Og ja. Jeg vil ikke ligefrem kalde mig fan. MEN DANMARK ER JO ET OVERDREVET-SEJT LAND ALLIGEVEL!

PROMOTION

Jaaa og juhuu! Jeg er blevet forfremmet til senior sales associate. Udover den gavmilde(...) lønstigning på 30 pennies i timen glædes jeg også over bekæftigelsen i, at ledelsen synes, jeg er herre god til mit job. Ohh happy days

Har jeg desuden nævnt, hvilke celebs jeg er stødt på i Urban? Blandt de semi-kendte og kun-nationalt-kendte har vi også jævnligt besøg af de lidt større stjerner. Jeg kan bl.a. nævne Adele, Emeli Sande, Victoria Beckham og fornyligt ekspederede jeg Cillian Murphy. Jeg kan ikke prale med, at jeg kunne genkende ham, men imens jeg begejstret fortalte ham om vores forskellige denim jakker, blev jeg over vores radio/walkie-system gjort opmærksom på, at han var "ham der med de onde øjne" fra 'Batman', 'Inception' og 'In Time'. Lidt efter kom en kunde over til os og spurgte om et billede, og han afviste hende arrogant med beskeden "No! I don't want any pictures taken of me, alright?" Hej-med-dig akavede stemning... No wonder han altid spiller skurken, han er jo en ond, ond mand!

OGOGOG happy mothers day til den sejeste kvinde, jeg kender. Jeg håber, jeg en dag bliver en ligeså god mor, som du er for mig!

Toodles x

........ Okay. Faktisk var jeg ikke på arbejde den dag, posh-spice aflagde visit. Øv bøv bussemand. Det havde ellers opfyldt en tidligere kæmpe-spice-girls-fans drøm

KOM MAJ, DU SØDE MILDE

Det gode vejr har for alvor ramt London, og byen viser sig virkelig fra sin smukkeste side lige pt! Hvis nogle skulle have lyst til at komme på visit og opleve dette, så er det ved at være tid, da jeg har taget en bittersweet beslutning om, at flytte tilbage til dansk grund pr. 26. juni.

I søndags mødtes jeg med min Urban Outfitters familie til en af gutternes leaving dinner. Vi spiste god mad, drak cocktails og fik sladret. Snakken gik især om en af vores managere, der også netop har sagt ’au revoir’ til butikken. På grund af et rigtig dårligt stocktake-resultat, har firmaet ansat en loss-prevention mand til at undersøge, hvorfor netop vores butiks tab er så højt. Derfor har Berry den sidste måned ringet til tidligere arbejdspladser og forhørt sig om de ansatte, samt overvåget kunderne og os på vores CCTV-kameraer. Firmaet må jo have vidst, at det kunne være noget internt – i hvert fald kom det frem, at en af managerne tidligere var blevet fyret fra Topshop på grund af svindl og tyveri, og nu er hun altså også afskediget fra UO.

        Da jeg kom hjem og fortalte bedste om, hvilket hurlumhej og drama der foregik i butikken, var hendes svar noget lig dette: ”Remember Dear, Big Brother is watching everyone!” Og damen har jo ret. Nogen gange glemmer jeg, at overvågningskameraerne ikke kun optager vores kunder. Kameraets øje ser også mig – overalt. Jeg mener, forleden dag snublede mine klodsede lemmer over en pose bag kassen, og let og elefant faldt jeg, lige så lang jeg er. Theos første kommentar var (efter jeg var brudt ud i en høj og flov jeg-er-OK-latter) at det virkelig var en skam, at han var den eneste, der havde set det. ”Gudskelov” havde vi jo mulighed for, at spole tilbage på kameraerne, så min dumhed blev til underholdning for alle… Indtil nu har jeg ikke tænkt frygtelig meget over kameraerne. Jeg har nærmere set dem som en tryghed i forhold til kunderne. Heldigvis kan jeg godt grine af mine egne rullefald og som min mor sagde; ”hvis man ikke har noget at skjule, kan man jo være ligeglad!” Så jeg vælger at være ligeglad, men synes nu, det er lidt sjovt og suspekt, hvis Blicherskolen har fået et opkald om min tidligere færden…

Desuden havde jeg en oplevelse i går, der igen gjorde mig taknemmelig for den skærpede overvågningen. Eftersom jeg lever i en metropol, hører jeg tit om bombetrusler, hvilket er noget, jeg har lært ikke at give al min opmærksomhed. Men da jeg i går i myldretid var på vej hjem i undergrunden fra en middag i byen med Jesse, Lisa og Gary, kom der pludselig én af de beskeder over højtaleren i mit tog, som man gruer for. En kvindelig, panikslagen stemme beordrede en vi-vil-bede-alle-forholde-sig-i-ro-besked over lydanlægget, da en uidentificeret genstand befandt sig i toget. I sådanne situationer er jeg virkelig dårlig til at holde hovedet koldt, og det gik op for mig, hvor alvorligt det var, da min ellers snaksalige ven, Jesse, blev fuldstændig stille. Efterfølgende kunne vi blot høre den samme, bange stemme prøve at kommunikere med nogle, og bede folk om at lade være med at forsøge at forlade vognene, da vi befandt os inde i tunnelen. Eftersom alle forholdte sig nogenlunde roligt i min vogn, går jeg ud fra, at optøjerne har foregået i en anden del af toget. Efter hvad der svarede til et minut – men føltes som 15 – fik vi at vide, vi måtte forlade toget på næste station. Det var en ubehagelig oplevelse, jeg godt ville have været foruden, og mine forældre fik et flæbende opkald lige efter. Jeg vil ikke lade mig slå ud af angsten, så i morgen går jeg i undergrunden igen!

Lahni og Gary inden en vild søndagsbytur, som bød på bøssebar og vilde dancemoves

Marks leaving dinner

 To af de sødeste personer jeg kender!

Uden disse mennesker ville dette ophold bare SLET IKKE have været det samme. Det er så trist at tænke på, at der kun er 8 uger tilbage

Nå! Min vasketøjskurv har bygget top på, og dette indlæg kan vist godt gå under kategorien ’overspringshandlinger’. Måske det blev så langt af samme grund? Hvorom alting er; mine sure sokker vasker ikke sig selv!

Take care