TWO WEEKS NOTICE

Jeg var så tæt på at melde mig syg i fredags. Jeg havde på ingen mulig måde lyst til at aflevere min opsigelse. Chloe fortalte mig, at jeg var en 'chicken' og en 'big pussy'(...) og at jeg godt kunne se at komme afsted... Jeg ved ikke, hvad det var, der skræmte mig så meget. Eller jo. Jeg var totalt bange for, at min Store Manager ville råbe og skrige og sige, at jeg godt kunne tage hjem igen.

På min vej til arbejde indøvede jeg min opsigelses-tale, selvom jeg bare vidste, at når jeg sad inde på kontoret i løvens hule, ville det blive til noget ala: "Hi Ella. Øhm can I talk to you øhm for a minute. It's just because I've decided øh to øhh move back to mmh Denmark." 

Da jeg mødte ind med et stk. stadig ukrøllet resignation letter, og havde talen klar og parat i hovedet, holdte hun dæleme job-interviews. Så jeg udskød den svedperle-provokerende samtale til senere... DUM IDÉ! Firmaets loss prevention-fyr dukkede uanmeldt op i løbet af dagen, og udspurgte ansatte om diverse ting og sager. Ella var IKKE glad. Og ikke nok med det... Da jeg endelig fik samlet mod til mig, og satte kursen mod kontoret, fandt jeg et stk. råbende Store Manager: "I'm furious. I'm going home. NOW!" Dagen inden blev en kollega nemlig fyret, og hans far var nu - svært utilfreds - troppet op og efterlyste en forklaring. Ella tog hjem. Og jeg var nødsaget til at aflevere min opsigelse til Cleonie.

Cleonies reaktion kom fuldstændig bag på mig. Hun sagde, at hun vidste, at de andre managere ville blive kede af at høre det, men at det var helt okay. (Måske var det fordi, hun blev oprigtigt glad for nyheden. Nu-slipper-jeg-af-med-dig-agtigt.) Men pyhaa! Jeg blev så lettet, at jeg kom til at invitere hende til min afskedsfest. Haha

Dagen efter stødte jeg så på Ella, der inviterede mig ind på sit kontor. Her gav hun mig et kæmpe kram og udtrykte sin ærgelse over, at jeg skal tilbage til Danmark og læse til lærer (har jeg egentlig nævnt, at det er planen??). Hun fortalte, at hvis jeg nogensinde fortrød min beslutning, så ville hun til hver en tid tilbyde mig en manager-stilling. Hun var overraskende sød og spurgte endda, om jeg kendte nogle 'danskere som mig', som manglede et job. Så hvis jeg kender sådan een: Giv lyd og jeg skal skabe kontakten.

Nu er det officielt. Om to uger pakker jeg mit London-liv ned i et par støvede kufferter... Men inden da har jeg inviteret alle de søde mennesker, jeg har mødt under mit ophold, til en festlig aften i London.

Vi ses snart Danmark! Jeg er utrolig trist over at skulle forlade mit London-liv, men jeg glæder mig også rigtig meget til at komme hjem til alle dem, jeg elsker, og som elsker mig. Jeg føler mig ret heldig - også selvom det bliver et 'bittersweet farewell' :-)