ALL GOOD THINGS COME TO AN END

HOLD NU FAST hvor er de sidste to uger bare fløjet afsted. Lige pludselig stod jeg der midt i en morning brief og så blev det annonceret, at det var min sidste dag på job. Nå ja. Og det var trist. Rigtig trist. Men jeg managed at komme gennem fredag - kun med tårer i øjnene et par gange.
        Og Cleonie de Vill havde købt en lille farvel-gave. Fra hende til mig. Jeg fik en Oyster-card holder, hvorpå der står London town med en cockney accent. For så ville jeg aldrig glemme London. Jeg nænnede ikke at fortælle hende, at vi ikke har Oyster-kort og undergrund det sted, jeg flytter hen. Men hvor var det sødt af hende. Og Chloe grinte og sagde, at jeg virkelig må være et godt menneske, når jeg kan omvende så strid en heks fra at hade mig til at kunne lide mig. For blot 6 måneder siden var min irritation over Cleonies mobberi så stor, at jeg opdigtede farvel-din-kæmpe-bitch-sætninger i mit hoved. Da hun er meget religiøs, var mit bedste bud på min afsked denne: "Cleonie just so you know - I don't judge you. God does..." Og så ville jeg knipse med fingrene, kaste mit hår over skulderen og "RESPECT" med Aretha Franklin ville springe ud af højtalererne mens jeg vendte mig og gik. Men er der noget, jeg har lært, så er det, at man skal dræbe negativitet med positivitet.

Og lørdag inviterede jeg så alle mine venner til leaving drinks. Jeg var både imponeret og rørt over, at næsten 30 personer kom. Og selvom alle var broke-asses, da det var weekenden før payday, var alle gavmilde med drinks og shots og flere shots. Og jeg blev tipsy(++) og alle mine farveller blev ikke så rørstrømske, som de ville være blevet i ædru tilstand! Win. Men jeg havde en vildt god aften, og da jeg dagen efter tog den famøse walk of shame fra vest til øst London, spottede jeg først halvvejs, at jeg stadig bar Gary's afskeds... bidrag. En I-LOVE-COCK batch. Fedt nok.

I dag har jeg pakket. Eller jeg forsøger stadig. Mit måske-jeg-får-brug-for-det-om-et-halvt-år- og den-sål-kan-limes-fast-igen!-hjerte bløder. Al for mange ikke-udslidte sko og trøjer er smidt ud og jeg kan stadig ikke få alt til at være der. Ryanair får et opkald i morgen tidlig.
        Her til aften bestilte bedste, Chloe og jeg takeaway og skålede med champagne i glassene. Jeg har virkelig været heldig med så dejlige flatmates.

Jeg bliver ved med at nævne dette mantra for mig selv: "Don't cry because it's over - smile because it happened."

TWO WEEKS NOTICE

Jeg var så tæt på at melde mig syg i fredags. Jeg havde på ingen mulig måde lyst til at aflevere min opsigelse. Chloe fortalte mig, at jeg var en 'chicken' og en 'big pussy'(...) og at jeg godt kunne se at komme afsted... Jeg ved ikke, hvad det var, der skræmte mig så meget. Eller jo. Jeg var totalt bange for, at min Store Manager ville råbe og skrige og sige, at jeg godt kunne tage hjem igen.

På min vej til arbejde indøvede jeg min opsigelses-tale, selvom jeg bare vidste, at når jeg sad inde på kontoret i løvens hule, ville det blive til noget ala: "Hi Ella. Øhm can I talk to you øhm for a minute. It's just because I've decided øh to øhh move back to mmh Denmark." 

Da jeg mødte ind med et stk. stadig ukrøllet resignation letter, og havde talen klar og parat i hovedet, holdte hun dæleme job-interviews. Så jeg udskød den svedperle-provokerende samtale til senere... DUM IDÉ! Firmaets loss prevention-fyr dukkede uanmeldt op i løbet af dagen, og udspurgte ansatte om diverse ting og sager. Ella var IKKE glad. Og ikke nok med det... Da jeg endelig fik samlet mod til mig, og satte kursen mod kontoret, fandt jeg et stk. råbende Store Manager: "I'm furious. I'm going home. NOW!" Dagen inden blev en kollega nemlig fyret, og hans far var nu - svært utilfreds - troppet op og efterlyste en forklaring. Ella tog hjem. Og jeg var nødsaget til at aflevere min opsigelse til Cleonie.

Cleonies reaktion kom fuldstændig bag på mig. Hun sagde, at hun vidste, at de andre managere ville blive kede af at høre det, men at det var helt okay. (Måske var det fordi, hun blev oprigtigt glad for nyheden. Nu-slipper-jeg-af-med-dig-agtigt.) Men pyhaa! Jeg blev så lettet, at jeg kom til at invitere hende til min afskedsfest. Haha

Dagen efter stødte jeg så på Ella, der inviterede mig ind på sit kontor. Her gav hun mig et kæmpe kram og udtrykte sin ærgelse over, at jeg skal tilbage til Danmark og læse til lærer (har jeg egentlig nævnt, at det er planen??). Hun fortalte, at hvis jeg nogensinde fortrød min beslutning, så ville hun til hver en tid tilbyde mig en manager-stilling. Hun var overraskende sød og spurgte endda, om jeg kendte nogle 'danskere som mig', som manglede et job. Så hvis jeg kender sådan een: Giv lyd og jeg skal skabe kontakten.

Nu er det officielt. Om to uger pakker jeg mit London-liv ned i et par støvede kufferter... Men inden da har jeg inviteret alle de søde mennesker, jeg har mødt under mit ophold, til en festlig aften i London.

Vi ses snart Danmark! Jeg er utrolig trist over at skulle forlade mit London-liv, men jeg glæder mig også rigtig meget til at komme hjem til alle dem, jeg elsker, og som elsker mig. Jeg føler mig ret heldig - også selvom det bliver et 'bittersweet farewell' :-)

RETUR

-billetten er i hus. Pak-dit-London-liv-sammen kommer virkelig tæt på nu. 21 dage... Heldigvis har jeg også netop købt dette års Roskilde Festival-billet. Det holder humøret lidt oppe på denne ellers sørgelige dag.

I overmorgen afleverer jeg min two weeks notice. Er der noget, der kan gøre mig nervøs, ER DET DET! Jeg har ingen idé om hvordan min Store Manager og Department Manager vil reagere.

For nogle uger siden meddelte jeg også bedste og Chloe, at jeg rejser tilbage til Dane-land om en måned. Det endte i en emotionel snak, hvor Chloe krængede sit hjerte ud, og fortalte, jeg var som den lillesøster, hun aldrig havde haft. Og jeg er enig med hende - det er et specielt forhold, vi har. Jeg vil sent glemme de sindsyge historier, hun dagligt underholder med. Vi er fra to vidt forskellige virkeligheder, så det har virkelig været et berigende venskab.

I weekenden besøgte min dejlige barndomsveninde, Sophie, mig. Hun boede i London sidste år, så vi nød bare "vores" by og legede lokale. Weekenden handlede om standup, solskin, Brad Pitt, sushi, Dog Star, vodka, piercinger, is og sladder.

 Der var fest i Brixton

Lækkert vejr hele weekenden

FARVEL og send mig en varm held-og-lykke-tanke på fredag, xx