UPDATE

Nu er det vist ved at være tid til en lille update igen...

Her i London går det glimrende! Der er endelig kommet en rutine ind i mit liv, og det er virkelig rart. Min hverdag går nu mest med arbejde og transport dertil og -fra igen - og apropos arbejde: Der går det også kanon! En masse nye er startet, hvilket betyder, at jeg nu pludselig er den, der ved, hvordan man gør tingene. Derudover havde jeg en noget speciel oplevelse i butikken i går. Urban Outfitters ligger inde i et stort shopping center, og klokken tyve minutter i elleve begyndte center-alarmens sirener at hyle for fuld udblæsning. Min første indskydelse var at krybe i dækning for den bombe, der om et splitsekund ville jævne centeret med jorden. Rimelig dramatisk førstetanke, I know! (En lille indskydelse: Faktisk vil jeg mene, jeg er blevet meget bedre til ikke at lege hvem-gemmer-på-bomben. Jeg er meget opmærksom på, at de tanker absolut ikke nytter noget. Det kan dog være svært at blokere helt for dem - selv for en fuldblods socialist, der synes, at alle former for etnicitet er skønne...) Eftersom jeg selv skriver dette indlæg, er al spænding vel allerede hevet ud af min beretning... Hvorom alting er! Efter mit lidt dramatiske førsteindfald kiggede jeg mig om, og til min store ærgrelse så mine kollegaer mindst ligeså overraskede ud. Uden at gå i en ude-af-proportioner-panisk-tilstand fulgte jeg lige så stille med ud af forretningen, da centeret skulle evakueres. Efter en halv time fik vi at vide, at det var en øvelse… Sådan en omgang har jeg alligevel aldrig været udsat for før, men man gør jo tingene på forskellige måder! Jeg blev ikke sprunget i stumper og stykker OG jeg slap for at steame tøj i en halv time, så da forskrækkelsen havde lagt sig, var det jo egentlig en ren win-win situation! 

Derhjemme går det også super. Chloe, Jean og Michiel er stadig lige søde! Det er dog gået op for mig, at jeg nok bor i, hvad der mest af alt minder om en hashbule. I starten syntes jeg faktisk, det var meget hyggeligt, men nu synes jeg efterhånden, at den letgenkendelige odør lugter af sved. Michiel indfrier nemlig alle mine fordomme til en ung hollænder: Han ryger hash hver dag og har gjort det de sidste 5 år! Chloe ryger også med nu og da, så det er da heldigt, at jeg nu har mulighed for at lukke min egen dør. Men egentlig gør det mig ikke så meget - så længe de er søde, kan jeg godt leve med deres addiction.

Det var alt for mig denne kolde efterårsaften! XOXO