OMROKERINGER

Lad mig starte med en knap så god nyhed…

        Jeg har ikke været tilfreds med undervisningen på Point Blank Music College, og derfor forsøger jeg nu ihærdigt på at få mine penge tilbage. Den store variation af kunnen frustrerede mig, og jeg følte timerne mest af alt henvendte sig til totalt begyndere. Det er ekstra frustrerende, at undervisningen på skolen ikke levede op til mine forventninger, eftersom det var en af hovedårsagerne bag hele flytningen. Men jeg tager det med oprejst pande og er taknemmelig for de nye bekendtskaber, jeg nåede at få, og nu vil jeg i stedet ansøge om optagelse på The Institute, som eftersigende opdeler deres elever efter færdighed.

I sidste uge havde jeg den store fornøjelse af, at min gode veninde Mette og resten af familien Skjøttgaard havde valgt at lægge visit forbi London. Jeg havde ikke selv efterårsferie, men jeg havde sørget for fri torsdag eftermiddag og hele fredag, så der var masser af tid til at udveksle sladder og nyde det dejlige selskab. Jeg blev spurgt, om jeg har mødt nogle kendte, og ja – vi får åbenbart tit besøg i UO… Jeg har bare alle dage været dårlig til at lege spot-en-kendt, og da mine forholdsregler nu er yderligere forringede - eftersom jeg ikke kender mange engelske celebs - føler jeg ikke, jeg har en chance, når de andre plaprer løs over radioen om, at ’Jedward’-brødrene lige er kommet ind i forretningen; at crewet fra ’Made in Chelsea’ prøver hatte i vintage afdelingen og at ’Dr. Who’ har købt et par bukser og en bog... Og forleden dag kom min søde og meget bøsset kollega i en trance lignende tilstand hen og spurgte ind til, hvad jeg havde snakket med hende om… Uvidende om hvem hun var, blev jeg hurtigt og lettere irriteret oplyst, at jeg lige havde snakket med blondinen fra ’The Saturdays’ i fem minutter. Hendes store fan synes ærlig talt, det var pisse irriterende, at det var mig - der ikke en gang vidste, hvem hun var - der havde snakket med hende :-) Er der andre, der heller ikke ved hvem ’The Saturdays’ er, kan jeg videregive beskeden fra min søde kollega: Det er en pigegruppe, der siges at være de nye ’Spice Girls’ – popularitets- og stilmæssigt.

Apropos Urban Outfitters! (Her kommer lige endnu et surt opstød… Jeg beklager!) Det er sådan med UO og andre store engelske firmaer – tillad mig at generalisere – at de på en gang formår at være super ineffektive. Vores Store Manager har fx en assistent, der har en assistent, der har en assistent, der har en assistent og sådan fortsætter det! Det fører selvfølgelig til ubegrænsede mængder at tidspild på at videregive beskeder, og jeg vil vove at påstå, at et par stillinger kunne spares væk, hvis der skete nogle ændringer med deres forvirrende ledelse og ringe kommunikation. Men hvem er det, der tillader sig at komme til ”deres” land og gøre sig klog på, hvordan et firma skal drives… Ikke mig! Så jeg forholder mig på det punkt passivt og makker ret! Men der, hvor jeg i virkeligheden vil hen med denne smøre, er, at butikken nu har taget et skridt i den rigtige retning. Jeg er nu officielt kommet på ”min egen” afdeling, hvor jeg førhen har fungeret som en all-rounder, hvilket betød, jeg skulle vide alt om alt – i den kæmpe butik! Nu er jeg blevet tilsagt housewares-afdelingen, hvilket giver mig en chance for at specialisere mig indenfor departementets varer. Det bedste af det hele er, at min nye afdelingsleder er vildt sød! Så thumbs-up for forbedringer og omrokeringer Urban Outfitters!

        På hjemmefronten er der også sket en lille rokering! Michiel, den omvandrende hashsky, blev fyret fra det hollandske tidsskrift, som han var udlandskorrespondent på, og var derfor nødsaget til at flytte tilbage til Amsterdam med øjeblikkelig virkning. I stedet er italienske Simone flyttet ind i naboværelset (lad dig ikke forvirre - det er en fyr!) og lyde fra pornofilm i de sene nattetimer er nu udskiftet med hyggeligt guitarspil. WIN!

Til alle der måtte læse med; rigtig god aften! Jeg kan for resten oplyse om, at jeg er begyndt at drømme på engelsk… Tror jeg

Der blev kørt en hel del sushi ind, da familien Skjøttgaard inviterede mig ud. Mette blev vist også mæt

Mette, Anne og jeg delte et par drinks og fik tøsesladret

Der blev også powershoppet til ben og fødder var ømme :-) Mange tak for besøget! Det var skønt og tiltrængt at mærke nogle hjemmefra

I sidste uge havde vi også besøg af Lucy Spraggan, som er det nye skud på den engelske X-Factor-stamme. Hun kom forbi butikken med et kamerahold på 8 personer, hvor de filmede den introduktion, der kommer på, inden kunstnerne går på scenen

NOSTALGI

Dette indlæg har ikke meget med London at gøre... Eller det har det faktisk overhovedet ikke! Årsagen er, at jeg i dag har haft den første fridag i lang tid, hvor jeg absolut ingen planer havde! Af en eller anden grund faldt jeg over nogle videoer fra dette års Roskilde Festival, og jeg kom til at bruge 3 timer på at klippe dem sammen. Så da facebook sendte mig en besked om, at filmen ikke kunne uploades pga. ophavsretlige årsager, kunne jeg simpelthen ikke overskue, at jeg havde spildt så lang tid på ingenting...

        Så kære Roskilde-venner og -veninder! Jeg beklager mine sølle filmredigerings-skills og den dårlige billedekvalitet, men her har I et 7-minutters nostalgi-trip! Enjoy

HAPPY BIRTHDAY GIRL

Tiden går… Virkelig hurtig! Og nu fandt jeg endelig en lille stund i tuben, hvor jeg kunne skrive lidt ned om mine seneste oplevelser. Men hvor skal jeg starte? Der er tryk på hele tiden, så bær over med mig, hvis det hele bliver lidt rodet ;-)

I ugens løb rundede jeg de 20 år og i forbindelse med det, vil jeg gerne lige knytte et ydmygt tak for alle hilsner, tanker og breve - dem satte jeg virkelig pris på! Jeg havde en dejlig dag med morgenvækning og tilhørende fødselsdagssang via Skype; et dejligt gensyn med min savnede søster samt usandsynligt mange fødselsdagsknus fra kollegaer, da jeg havde bagt muffins og vedlagt en seddel med et lille notits, der sørgede for, at ingen var i tvivl om, at kagerne skyldtes min fødselsdag. Julie ankom tirsdag og tog hjem lørdag morgen, og jeg har nydt at vise hende ”mit” London. Hendes besøg fik mig til at tænke på, at I er mere end velkomne til at kontakte mig i tilfælde af, I skal et smut til London. Ligegyldigt om det er en tour guide, en luftmadras eller et café besøg, der efterlyses, synes jeg altid, det er hyggeligt at se nogle hjemmefra! London er kun en billig flybillet væk, så kom endelig forbi :-)

På arbejde har der været særligt meget gang i den! De sidste par uger har faktisk været en anelse hektiske - af flere årsager. Butikken, jeg arbejder i, åbnede for et halvt år siden, hvilket betyder, vi er den nyeste Urban Outfitters i London. Firmaets amerikanske ejer samt direktør havde derfor annonceret et visit fredag d. 12. - den selvsamme dag vores midseason sale begyndte. Det krævede derfor en masse forberedelse og en smule overarbejde at få gjort alt klar i tide. Jeg havde selv fri fredag, men rygtet siger, at det officielle besøg gik super godt. Torsdag eftermiddag fik jeg faktisk selv mulighed for at hilse på ejeren, da han overraskede os ved allerede at komme forbi en dag tidligere. For mange uger siden blev vi orienteret om, at han nok ville forsøge at komme forbi som anonym, så det var ikke et stort chok, da vi vidste, muligheden var der, men jeg følte lidt, vi legede ”undercover boss” hele ugen.

Jeg har også haft to dage på music college, og indtil videre er det gået meget godt. I klassen går vi dog 11 elever med meget forskellig faglig baggrund. Holdet dækker i den grad hele spektret: Et par fantastiske musical-stemmer, en amerikansk rapper (som har fået udgivet et af sine egne tracks på en Snoop Dogg-cd - hvor vildt er det lige!?), nogle utrænede – men potentielt gode - stemmer, en engelsk jingle-sangerinde samt nogle jævnt dårlige karaoke-stemmer. Det havde nok været mere optimalt, med en opdeling af øvede og ikke-øvede, men min nye lærer, Phil Ramocon, har nævnt at klassens standard er høj sammenlignet med tidligere hold! Phil, der bl.a. er tidligere grammy-vinder og som har arbejdet med navne som Neneh Cherry og Bob Marley, har en smooth R’n’B- og soul stemme (hvorfor synger mørke mennesker bare SÅ MEGET bedre end hvide?) og han er en meget erfaren underviser. Indtil videre kan jeg mærke, at jeg er godt undervist, men så er det dejligt at lære lidt om, hvordan musikscenen hænger sammen i London. En bonus er nemlig, at der gives et godt grundlag for at skabe et musikalsk netværk herovre, og jeg har aftalt med nogle af pigerne fra mit hold, at vi snart tager til et open mike gig. Let's see how that goes!

XX

Her er en lille samling af billeder fra min 20 års fødselsdag!
Min gode veninde Mette (som faktisk kommer på besøg i denne uge - JEG GLÆDER MIG!) var blandt de kreative og sendte et meget personligt fødselsdagsbillede

Julie og jeg nød dejligt efterårsvejr ved en tur omkring Themsen

Vi tog også forbi Portobello Road Market og Camden Market, hvor vi spiste frokost i en lille jolle med trækspil i baggrunden

Vi var fredag aften forbi Jamie Olivers restaurant Recipease, hvorefter vi tog til Stand Up på et fint kasino ved Leicester Square

Skolens omgivelser er meget professionelle, eftersom de største trækplastre er en DJ- og en producer/music production uddannelse. Derfor er alle lokaler proppet med top-tunede dingenoter og dippedutter og alt muligt Mac-gejl!

UPDATE

Nu er det vist ved at være tid til en lille update igen...

Her i London går det glimrende! Der er endelig kommet en rutine ind i mit liv, og det er virkelig rart. Min hverdag går nu mest med arbejde og transport dertil og -fra igen - og apropos arbejde: Der går det også kanon! En masse nye er startet, hvilket betyder, at jeg nu pludselig er den, der ved, hvordan man gør tingene. Derudover havde jeg en noget speciel oplevelse i butikken i går. Urban Outfitters ligger inde i et stort shopping center, og klokken tyve minutter i elleve begyndte center-alarmens sirener at hyle for fuld udblæsning. Min første indskydelse var at krybe i dækning for den bombe, der om et splitsekund ville jævne centeret med jorden. Rimelig dramatisk førstetanke, I know! (En lille indskydelse: Faktisk vil jeg mene, jeg er blevet meget bedre til ikke at lege hvem-gemmer-på-bomben. Jeg er meget opmærksom på, at de tanker absolut ikke nytter noget. Det kan dog være svært at blokere helt for dem - selv for en fuldblods socialist, der synes, at alle former for etnicitet er skønne...) Eftersom jeg selv skriver dette indlæg, er al spænding vel allerede hevet ud af min beretning... Hvorom alting er! Efter mit lidt dramatiske førsteindfald kiggede jeg mig om, og til min store ærgrelse så mine kollegaer mindst ligeså overraskede ud. Uden at gå i en ude-af-proportioner-panisk-tilstand fulgte jeg lige så stille med ud af forretningen, da centeret skulle evakueres. Efter en halv time fik vi at vide, at det var en øvelse… Sådan en omgang har jeg alligevel aldrig været udsat for før, men man gør jo tingene på forskellige måder! Jeg blev ikke sprunget i stumper og stykker OG jeg slap for at steame tøj i en halv time, så da forskrækkelsen havde lagt sig, var det jo egentlig en ren win-win situation! 

Derhjemme går det også super. Chloe, Jean og Michiel er stadig lige søde! Det er dog gået op for mig, at jeg nok bor i, hvad der mest af alt minder om en hashbule. I starten syntes jeg faktisk, det var meget hyggeligt, men nu synes jeg efterhånden, at den letgenkendelige odør lugter af sved. Michiel indfrier nemlig alle mine fordomme til en ung hollænder: Han ryger hash hver dag og har gjort det de sidste 5 år! Chloe ryger også med nu og da, så det er da heldigt, at jeg nu har mulighed for at lukke min egen dør. Men egentlig gør det mig ikke så meget - så længe de er søde, kan jeg godt leve med deres addiction.

Det var alt for mig denne kolde efterårsaften! XOXO