I onsdags tog jeg (igen) ud for at se på lejlighed, og denne
gang var der gevinst!
Vi snakker et
lille fint værelse på ca. 8 m2 i en delt lejlighed med Chloe på 27
og Michiel på 24. Lige nu bor Chloes bedstemor, Jean, her også, men hun flytter
til Australien til november. De er alle 3 rigtig søde og meget outgoing, så det er utrolig nemt at føle
sig hjemme. En lille bonus er, at her er alt, hvad man behøver: Lige fra en
juicepresser til et strygejern og –bræt til en vaskemaskine. Hvilken luksus! Af
alle de steder jeg har besøgt, har dette været det mest ”lækre”. Så hvor heldig er
jeg lige? Lejligheden ligger i Stratford, som er i den østlige del af London, hvilket
betyder, jeg ca. har en lille time til og fra arbejde, da Urban Outfitters
ligger ved Shepard’s Bush stationen i vest - men det er tid, jeg gerne
vil ofre for at bo et sted som dette :-)
I går havde jeg fri fra arbejde, og derfor stod dagen for
mit vedkommende i flytningens tegn. Og hvilken dag at flytte i… Dagen bød på
urimelige mængder af regn! Someone up
there må have syntes, at lækkert værelse OG fedt job var for meget af det
gode, hvilket resulterede i, at jeg måtte slæbe alt mit habengut i silende
regnvejr til og fra undergrunden. Dagen startede endda også med, at jeg - som
en anden tilbudshaj - sad og ventede på, at dørene til den enorme Primark på
Oxford Street åbnede op. Efter halvanden time i øs vejr fik jeg endelig købt min
egen billigdyne og –pude.
Entreen
Køkkenet
Badeværelset
Mit værelse
Min flytning kommer desværre også til at betyde, at jeg nu ikke længere dagligt støder ind i de mange søde mennesker, der bor på K. Jeg har nydt at bo der, og kan varmt anbefale stedet til alle, der skulle have lyst til at starte en tilværelse i London! At jeg så også har været så heldig at bo på værelse med nogle søde piger - der nu er blevet til veninder - har da helt klart også været en stor bonus!







