Hold nu magle, hvor kan der bare ske meget på et
år! For cirkus et års tid siden rejste
jeg mod Englands kapital for at påbegynde mit svar på en dannelsesrejse. Jeg
havde ingen idé om, hvad der ventede mig, men heldigvis gik det sådan til, at min tid i
London var endnu bedre, end jeg nogensinde havde turdet håbe på.
I dag er det 2 måneder siden, jeg forlod den
engelske metropol, og jeg føler egentlig lidt, jeg skylder mig selv at runde
min oplevelse af. Det er min måde at bearbejde mit ophold på. Derudover kan jeg
se, at godt 10.000 har besøgt bloggen – så jeg vil også lige knytte et ydmygt
tak. Hvor er det vildt, at I har haft lyst til at læse om mine oplevelser! Og tak
for alle de rosende ord undervejs.
Da jeg lidt over midnat ankom til verdens navle,
Rend os, blev jeg modtaget af 13 dejlige venner, som stod klar i mørket med
banner og flag og øl og ”surpriiiiise”. Det resulterede i en rørt og mundlam udgave
af mig selv. Det er fantastisk at vide, at et års afstand ikke har forsømt mine
fantastiske, danske venskaber!
Hen
over sommeren har jeg så festet vildt og tovligt på Roskilde Festival og nydt
godt af Frankrigs varme sol. Jeg har også hevet teltpløkkerne op fra
Byskrivervej og residerer nu på Marselis Boulevard i Århus. Jeg er derudover
startet som agent – salgsagent vel og
mærket – hvilket betyder, at jeg fremover ringer og beder om bidrag til De
Danske Hospitalsklovne. Ja, jeg er blevet en af de der irriterende
telefonsælgere... ;-) Om en uge starter jeg på lærerseminariet og jeg glæder mig
helt vildt!
Nu hvor jeg sidder og bladrer gennem de forskellige indlæg, bliver jeg alligevel overrasket over, hvor meget jeg har oplevet! Handicap OL, museumsbesøg, fodboldkampe, karneval, job-hunting, shopping på diverse markeder, en lille én efter arbejde, fødselsdagsfejring, musikskoler, musicals, racisme, at se superkendte mennesker, koncerter, fantastiske kollegaer, bøssebar, engelsk jul og nytår, ballet, forlovelsesfest, at blive forfremmet, besøg hjemmefra, festlige byture og anderledes flatmates... Listen kunne fortsætte, og jeg har oplevet meget mere, end hvad der lige har passet ind i de 36 blogindlæg, det er blevet til! Desuden vil jeg lige tilføje en kommentar til det sidste punkt "anderledes flatmates"...
I februar fortalte jeg om Paul, der nyligt havde overtaget Simones værelse i lejligheden. Paul og jeg kom aldrig så godt ind på hinanden. Han var der bare. Og han snorkede, højt! Og han var dårlig til at rydde op efter sig selv. Og han gik tit rundt kun iført boxershorts. Nej bedstevenner, det var vi ikke! I forgårs sendte Chloe så et link til mig, hvor Paul optræder i Pendulums musikvideo til sangen 'Slam'. 19 millioner har allerede set videoen, og det er da godt, jeg først ser den nu, hvor jeg er på dansk grund! Jesus Christ!
Jeg er blevet rig på indtryk og oplevelser. Jeg er blevet klogere på mig selv og andre og vores forskelligheder. Jeg har lært at tilpasse mig en – på mange måder – anderledes hverdag. Londons diversitet har forbløffet og overrasket og i særdeleshed tiltalt mig. Jeg er ikke færdig med London, og jeg glæder mig til at besøge mine nye venner igen!
Det var alt fra mig
XOXO
