fredag den 22. februar 2013

IKKE MEGET NYT


Venner!

Jeg er blevet overflyttet til menswear, hvilket jeg er virkelig glad for. Leo, den nye menswear manager, er den dejligste bøsse med ultra-løse håndled. Bless! Og vi har en rigtig god connection, så nu tosser jeg rundt med alle fyrene i mandeafdelingen og opfører mig som blommen i et æg! Det har faktisk været så godt, at jeg pt. er gået væk fra nyt-job-tankerne. De sidste to uger har været fyldt med lange arbejdsdage, men det har faktisk været helt OK! Da jeg kom tilbage fra min uges ferie, var det skønt at se mine dejlige kollegaer igen. Nu kan jeg så glæde mig over, at jeg har endnu en uges ferie. Yayy!

I forhold til Cleonie de Vil står det således til: Hun har været gevaldig sød ved mig det sidste stykke til, hvilket gør mig en anelse utilpas… Hvad er hun mon ude på? Derimod har hun nu rodet sig ud i problemer med en del andre, og mens jeg var på ferie, var der kæmpe drama mellem hende og en team leader, og så sent som i går afleverede en kollega en 6 siders skriftelig klage. What goes around comes back around, bitch.

Min nye flatmate og jeg kom måske lidt skævt ind på hinanden... De første par gange vi stødte på hinanden, var nemlig meget tidlig morgen, hvor – folk, der kender mig, ved – jeg ikke er udpræget snaksalig. Kl. 06.30 midt i min makeup-lægning begyndte han gudhjælpemig at spørge om åndssvage spørgsmål angående mine kosmetik-vaner: "Do you use a primer for your foundation? I notice that when girls use primer, the foundation goes on smoother and the pores look smaller. And I hope you use mineral powder! It's just a necessity, Maria. Also make sure you get all your vitamins... I can't say it enough times: B vitamins are SO important!........" Fik jeg nævnt, at Paul er sælger og image-et-eller-andet for Motives Cosmetics?
        (Jeg ved godt, jeg måske ikke er helt fair ved Paul. Havde han været en lille vims bøsse, havde jeg sandsynligvis synes, det var skønt med en hjælpende hånd... Jeg var nok bare ikke klar på, at en 150 kg fraskilt sælger-type skulle belære mig om, hvorvidt mineral-pudder er vejen frem eller ej. Undskyld Paul! Shame on me.)

Savner jer
KÆMPE KNUS fra Maria

søndag den 10. februar 2013

SLUT-PRUT


Nu lakker min ferie for alvor mod sin ende, og den er gået AL for stærkt.

Mandag aften tog jeg spontant til West End og købte en last-minute billet til ’Viva Forever’ musicalen, der er skrevet over ’Spice Girls’ sange. Mine forventninger var høje, da forestillingen har været udsolgt i flere måneder – desværre blev de ikke indfriet. Handlingen var meget forudsigelig og op til flere aktører fik grineflip under deres sange… Trods det, var musicalen OK, men jeg har ikke behov for at se den igen!

Jeg er så småt begyndt at søge efter nyt job. Jeg blev egentlig tilbudt at blive overflyttet til den nyåbnede Marble Arch forretning på Oxford Street, som er Urban Outfitters flotte, nye flagship store i London. Jeg takkede pænt nej, da det tidsmæssigt og økonomisk ikke ville gøre en kæmpe forskel. Jeg har i stedet afleveret lidt ansøgninger i mit nærområde og mandag var faktisk også dagen, hvor jeg skulle have været til job-samtale i London Bridge-området. For en uges tid siden blev jeg telefoninterviewet om et barselsvikariat som receptionist i en floatworks spa. Som udvalgt ud af 400(!) ville bossen gerne møde mig til et personligt interview, og efterfølgende ville jeg få en times spabehandling, så jeg vidste, hvad jeg solgte til kunder. Eftersom jeg ikke ville have jobbet – igen pga. beliggenhed – takkede jeg pænt nej. Måske jeg skulle have fået den gratis behandling for så dernæst at takke nej?

Harrods, Designer Warehouse Sale og Burberrys Outlet har også fået besøg i ugens løb. Der blev dog ikke spænderet penge, da udsalgspriserne stadig var langt over mit rådighedsbeløb!


I går tog Chloe, Pil og jeg til Charlton for at se Chloes kæreste, Leon, spille fodboldkamp. Stadion var pakket med godt 17.000 engelske ølvomme, som var fremragende til at råbe skældsord efter dommeren og modstanderne, Birmingham. Kampen endte desværre 1-1, hvor Birmingham fik udlignet i det 4. og sidste tillægsminut. Efter kampen havde jeg min første celebrity-oplevelse. Eller… Det var jo egentlig Leon, de autografsultne fans ventede på, men jeg følte mig nu lidt vigtig, da jeg gik ud sammen med ham fra ’Players Lounge’. Efterfølgende blev Pil og jeg kørt til undergrunden i den lækreste ’Range Rover’ med tonede ruder og lædersæder – sådan et lift kunne jeg godt blive forvænt med!
I forhold til flatmate-situationen, er der sket en lille nyhed… Simone flyttede spontant ud i mandags, da han pludselig ville være backpacker i Australien. Chloe og jeg besluttede os straks for, at vi gerne ville have en dejlig, sød bøsse boende. Ellers ville en lækker fyr være et tip-top alternativ. Chloes bedstemor, Jean, blev straks sat på sagen, og i naboværelset er Paul flyttet ind… Skuffelsen der ramte mig, da jeg mødte ham, kan ikke beskrives! Smidt ud af konen, rimelig tung, 42 årig (egen antagelse) svedende mand… Jeg ved ikke, hvad Jean misforstod, da vi ”bestilte” BØS-SE.
        Desuden sover Jean stadig i stuen, selvom planen var, hun skulle flytte tilbage til familien i Australien i november måned. Fordi hun overskred sit visum med 3 måneder på sit sidste besøg, kæmper hun pt. stadig med at få sit nye visum i orden.

Mens alle rejser på skiferie... vil jeg tænke på, hvor heldig jeg er at bo i London!
Hav en god uge, xxxx Maria

søndag den 3. februar 2013

FERIE


Yabadabadoo! Jeg har fra i dag af en uges tiltrængt ferie, der skal tilbringes som turist i byen, der passerer for fulde drøn uden for min hoveddør. Hvad ugen kommer til at bringe, er ikke helt planlagt endnu, men jeg ved, at min veninde Pil kommer for at besøge mig og min udmærkede luftmadras for en tid.

På college går det rigtig godt! Pt. arbejder vi med at skrive vores egen topline – en melodi til en selvvalgt akkordsammensætning. Jeg føler mig virkelig inspireret og udfordret. Jeg har aldrig skrevet musik før, og det er gået op for mig, at det ikke er så farligt – nærmere en smule grænseoverskridende – og min kreativitet er i den grad sat på prøve. Det er også fedt at blive udfordret på den sprogmæssige del. Det er klart, at jeg i min gymnasietid har gennemgået en del af de tekniske og analytiske ting, men nu foregår det med engelske betegnelser og terminologier.
        Sangen jeg arbejder på, er indtil videre slet ikke endt, som jeg havde forestillet mig. Mine inspirationskilder vil jeg beskrive som alternative og avangarde med et snert af jazz, og mit babyskridt indenfor sangskrivning er endt i en noget mere poppet og ordinær retning. Nu må vi se, om en fremtidig offentliggørelse er noget, min stolthed kan overkomme. 

Jeg vil også lige dele nogle billeder fra i fredags, hvor mine kollegaer og jeg fejrede Rominas og Jodies fødselsdag. Mine kollegaer er nogle fantastiske mennesker, som i den grad har gjort mit London-liv festligt!

 "The three musketeers" - Lisa, Maria og Jesse

To af mine favoritter

 Den sødeste Lisa jeg kender

Tommy, Kyle og Viktor

Kate, Lahni og Jesse :-D

 Birthday guurl & Jordan 

SØDE venner  Twilight og Jordan


En god sjat af min Urban Outfitters-familie

Det var alt fra mig! BYE BYE BYE